… og jeg går med smiley

Nu har jeg allerede boet hos mor i mere end 1 år! Der er sket en masse ting og mor siger, at jeg er blevet en smuk ung dame.

Vi har holdt sommerferie med campingvogn i år – eller det var i hvert fald meningen. Men der skete nu et lille uheld, og så blev ferien lidt kortere end planlagt.

Det gik ellers rigtigt godt – vi kørte til Grünberg til Gika og Werner og var der et par dage. Mor havde fødselsdag, så den blev fejret. Dagen efter gik mor og far igang med at pakke ting i vognen. Jeg skyndte mig så at hoppe op i bilen – tænk, hvis de kørte uden mig! smiley

Nå, jeg kom nu heldigvis med – de fik ikke lokket mig ud igen… før vi var kommet et godt stykke væk og holdt pause. Vi endte ved Bodensøen, tæt på Friedrichshafen. En stor, stor campingplads med en masse bittesmå parceller. Der var også en hundefold, hvor jeg kunne få lov til at løbe og lege med andre hunde. Det var nu ganske hyggeligt – især den ene gang, hvor vi var en 5-6 hunde i mange forskellige størrelser.

Dagen efter at vi kom derned var mor og far ude at cykle en tur. Jeg løb med – det var dejligt! Selv om det indimellem var lidt træls, at jeg ikke kunne snuse til de spændende ting, så var det rart at få lidt bevægelse. Da vi kom hjem, var jeg træt, så jeg puttede inde i campingvognen, mens mor og far kørte en tur. De var vist nok inde at se et museum om Zeppelinere.

Da de kom hjem igen, havde jeg sovet ud og var frisk. Men der var så varmt, så mor, far og jeg smuttede en tur ned til søen. Det var dejligt – vandet var køligt og jeg kunne svømme alt det, jeg ville. Det nød jeg altså!

Da vi skulle ind til land igen, så jeg, at der var mange små bølger. De skal altså bare bides i! Og kunne jeg så gøre for, at mor absolut skulle sætte sit ben liiige der, hvor jeg havde mine tænder? Nej, vel?! Nå, hun skældte nu heller ikke så meget ud – vist mere på sig selv.

I hvert fald blev jeg puttet i vognen igen, mens mor og far kørte på skadestuen. Det blev vist nok lidt dybt, hvor jeg havde ramt mor – og så var det lige over knæet. Øv. Men altså, hvor var det kedeligt, at ligge derinde igen! Og gulvet var så hårdt – så jeg sneg mig op i sengen. Og tænk – vinduet var åbent, og myggenettet smuttede fra – ja, så var det altså ingen sag, at hoppe ud. Jeg tror nok, at mor og far kiggede lidt, da de kom tilbage fra skadestuen… Jeg sad lige så fint udenfor…

Dagen efter sad mor bare stille, men far gik lidt med mig og jeg kunne lege på hundemarken. Så kørte vi tilbage til Gika.

Hos Gika var det nu meget hyggeligt. Jeg prøvede også på at hilse på katten Putzi, men den ville altså ikke snakke…

En uges tid efter kørte vi hjem igen – men havde lige en enkelt nat i camingvognen igen. Her puttede jeg igen i sengen, mens mor, far og Ayoe var inde at se et festspil i Bad Segeberg… Hi hi – de var der jo ikke til at skælde mig ud, da jeg hoppede op…smiley

Ellers er der ikke sket det store – træningen er startet igen, og jeg har fået hilst på alle mine gamle venner. Og så er vi startet endnu et sted, hvor der også er masser af andre hunde. Men dem snakker jeg ikke så meget med – de må vist nok ikke lege…

Nå, så meget for denne gang – jeg skriver nok snart igen smiley